Porøse træfiberplader skal stadig udvikles og produceres på den eksisterende fabrik i Gjøvik, mens al produktion og videreudvikling af Nativo® træfiberisolation skal foregå i den nye fabrik i Skjerven industripark, som åbnede 12. marts i år.
-Med satsningen på lokal værdiskabelse og nær produktion, er det naturligt med en større satsning på forskning og udvikling, siger Thomas Løkken, Teknisk chef hos Hunton.
Inger Gamme er derfor blevet ansat som ny forsknings- og udviklingsingeniør. Gamme kommer fra forskningsmiljøet hos SINTEF Manufacturing. Hos Hunton kommer hun til at yde et vigtigt bidrag til eksisterende og fremtidige forskningsprojekter omkring nye løsninger og brugsområder for træfiberbaserede produkter.
– At imødekomme morgendagens miljøkrav er en konkurrencefordel, men også en rigtig, og ikke mindst en vigtig, strategi. Med en række interessante problemstillinger at tage fat på, ser jeg frem til at arbejde for sundere boliger for Huntons slutkunder, siger Gamme.
Gamme har en mastergrad i procesteknik og en Ph.D. indenfor optimerede værdikæder. Endvidere har hun lang erfaring fra forskellige virksomheder og har undervist i teknologi-, kvalitets-, og projektledelse ved NTNU.
– Målet er at gøre produktionen miljørigtig i højere grad, med endnu mere bæredygtige processer, for at sikre, at Hunton fortsat vil være en fremtidsorienteret leverandør.
Gamme er glad for jobbet og er allerede i fuld gang.
– Med sin faglige tyngde, lange erfaring og solide baggrund fra forskellige brancher, forskningsprojekter og industrier, vil Gamme blive højt værdsat hos Hunton i vores styrkede fokus på forskning og udvikling. Vi har spændende udviklingsprojekter i vente, og glæder os over at have hende med på holdet, afslutter Løkken.
Om Hunton
Hunton er en af Nordens førende producenter af hovedsagelig træbaserede produkter til bygge- og anlægsbranchen. Virksomhedens løsninger gør det nemt for kunderne at opfylde byggetekniske krav og er gode for klimaet. Hunton blev grundlagt i 1889. Det primære marked er Norden. Hunton har i øjeblikket 110 ansatte i fire lande med produktion i Gjøvik og i Olsfors i Sverige samt salgsafdelinger i Asker, Malmö og Åbo. Virksomheden havde en omsætning på 461 mio. kr. i 2018.