Værdier

Troværdig og fremtidsrettet.

I Norden har vi brugt træ som byggemateriale i hundredvis af år. Denne erfaring har givet Hunton et solidt fundament, og allerede da Hunton blev startet – i 1889 – var målet klart: Vi ville producere markedets bedste byggeløsninger.

I løbet af virksomhedens snart 130 år lange historie har vi vært udsat for gentagne brande og svigtende konjunkturer. Gang på gang har vi rejst os og taget den opnåede viden med os. Modgangen har blandt andet medvirket til omstilling og nytænkning, og ikke mindst har vi set vigtigheden af at være årvågne overfor kundens behov. Dette bidrager til, at vi lytter og leverer produkter, som gør kunden endnu bedre.

Vi er stolte af vores historie, men vi ser os ikke mere tilbage, end at vi kan fokusere på fremtiden. For at kunne udvikle solide og fremtidsrettet byggeløsninger rekrutterer vi eksperter fra hele verden. For vi ved, at viden – og skov – er den nye olie.

Vi deler vores viden med myndigheder og andre forskningsmiljøer i fora, hvor morgendagens byggevareindustri formes, og i 2014 etablerede vi Hunton-akademiet, hvor vi deler vores produkter og viden med bygmestrene.

Hvordan fremtiden vil blive, er der ingen, som ved. Men det, vi er helt sikre på, er, at kvaliteten af vores unikke løsninger vil blive endnu mere efterspurgte og værdsatte – blandt andet fordi træ som naturligt råstof giver et lavt klimafodaftryk.