Den førende leverandør af træfiberbaseret byggeløsninger, Hunton, har i de senere år haft et ønske om at flytte produktionen af isolationsproduktet Nativo® Træfiberisolering hjem til Norge. Fra i dag kan virksomheden nu tilbyde komplet norsk isolation til det nordiske marked.
– Hunton øger produktionen, forbedrer teknologien og effektiviteten. De viser, at det er både muligt og rentabelt at vælge Norge som produktionssted. At produktionen bliver taget hjem igen betyder også, at det bliver mere miljøvenligt generelt. Vedvarende energi og lokale råmaterialer giver grønnere produktion, sagde statsminister Erna Solberg i sin tale under åbningen.
– De forhold som Gjøvik Kommune tilbyder, gør Innlandet til et glimrende sted at drive industri. Her er rammevilkårene gode for at producere førsteklasses norske produkter til et stadig mere krævende nordisk marked, siger administrerende direktør i Hunton, Arne Jebsen.
Fabrik bygget med Hunton produkter
I efteråret 2016 startede opførelsen af det 3200 kvadratmeter store produktionsanlæg i Skjerven industripark ved Gjøvik. I bygningen er der brugt materialer som massivtræ og træfiberisolering. Åbningen af den norske fabrik i dag er en vigtig milepæl i Huntons 130 års historie med stor betydning for den norske eksportindustri og lokal værdiskabelse i Innlandet.
Selve produktionsanlægget har en kapacitet på op til 40.000 tons lokal træfiberisolering om året, både i form af isoleringsmåtter og løsuld. Det langsigtede mål er at nå en omsætning på 250-300 mio. Kr. om året med fuld kapacitet.
– Regeringens politik er at øge konkurrenceevnen for at skabe værdi og innovation. Så der kan udvikles bæredygtige og miljøvenlige produkter og løsninger. Men det er industrien, der skaber værdien og arbejdspladserne, sagde statsministeren.
Træfiberbaseret isolering
Nu da hele produktionen af Nativo Træfiberisoleringen er flyttet hjem til Gjøvik, har isoleringen modtaget Huntons eget kvalitetsmærke “Norwegian made”. Dette er en bekræftelse af, at isoleringen er lavet hovedsagelig af træflis fra norske skove – et fornybart, lokalt og bæredygtigt råmateriale.
– Hunton har gennem imponerende 130 år vist kreativitet og mod, de har altid udviklet sig og udviklet nye produkter. Det viser, at for dem, der ser og tør satse, er der altid industrielle muligheder, sagde Erna Solberg i sin tale under åbningen og lykønskede Hunton og Gjøvik-regionen med den nye fabrik.