Brandsikkerhed

Hunton Nativo Træfiberisolering hverken smelter eller brænder, da træets naturlige egenskaber gør, at træfiberisolering forkuller ved brand og dermed beskytter både sig selv og konstruktionen mod flammerne.

Desuden er isoleringen tilsat en naturlig brandhæmmer bestående af nitrogen og fosfor (ammoniumsulfat), som yderligere forstærker forkulningsprocessen ved at optage ilten rundt om isoleringen, når en eventuel flamme rammer.

Ingen af nutidens isoleringsprodukter brænder, og forskellen er derfor, om de smelter eller forkuller ved brand.  F.eks. er mineraluld fremstillet gennem en smelteproces og vil derfor smelte igen, når det udsættes for høje temperaturer. I modsætning hertil vil Nativo Træfiberisolering forkulle og modstå flammerne betydeligt meget længere end ved en smelteproces.

Udover energi- og miljøhensyn bør brandmodstand være en væsentlig faktor, når isoleringen til bygninger vælges.